Gaden i Aalborg eller Klamydiatown Kolding: Kommuner kæmper om kedelig rekord

Der er kommet en ny liste med de kommuner, der har mest klamydiasmitte. En genganger har vippet en ellers kendt kommune af førstepladsen, og igen i år har Danmark mest klamydiasmitte pr 1000 indbyggere.

Af  Stine Holbech
27429@dmjx.dk

Den seksuelle sundhed blandt unge er faldende. Danmark ligger i 2022 igen i toppen af statistikkerne over klamydiatilfælde pr 1000 indbygger på verdensplan med over 30.000 tilfælde. Det er særligt i aldersgruppen 15-29 år, hvor tilfældene af klamydia er høje. I 2021 var Aalborg Kommune den kommune med flest klamydiatilfælde, hvor det i 2020 var Kolding Kommune. 

Kommunerne har de seneste mange år ligget tæt i toppen af listerne med flest klamydiatilfælde pr 1000 indbygger. De jyske studiebyer deler et fælles ry om, at være klamydiabyer. 


Klamydia er en kendt sexsygdom
Klamydia er den hyppigst seksuelt spredte bakterie i Danmark, og det har været sådan i mange år. Klamydia smitter mellem personer, der har ubeskyttet sex. 

En af symptomerne på, at man er smittet med klamydia er svie, hvilket 84% af unge svarer, at de ved i en undersøgelse fra Sex & Samfund. Dog er det ikke  alle sexsygdomme, og langt fra alle tilfælde af klamydia, som udviser symptomer ved smitte. 

Testen for klamydia foregår ved en podning ved kvinder eller en urinprøve for mænd. Er testen positiv, behandles klamydia med antibiotika. 

Ubehandlet klamydia kan føre til nedsat fertilitet og ufrivillig barnløshed, graviditet udenfor livmoderen, kroniske underlivssmerter for kvinder eller betændelse i bitekstikler ved mænd. 

Særligt 15-29-årige fylder i statistikkerne
Den højeste forekomst af konstaterede klamydiatilfælde er i aldersgruppen 15-29 år, som står for cirka 80 procent af tilfældene. Her ligger den højeste antal positive klamydiatest i aldersgruppen 20-24 år. 

Ifølge Statens Serumsinstitut blev der i 2021 fundet 31.430 tilfælde af klamydia blandt unge i alderen 15-29 år. Det er 

I Danmark er den gennemsnitlige seksuelle debut omkring 16 år, og det er herefter, hvor den store forekomst af klamydiatilfælde opstår.

Mange myter omkring klamydia
En af årsagerne til, at unge fylder særligt i statistikkerne over klamydiatilfælde er, at der er mange myter omkring, hvordan man bliver testet for klamydia. En sejlivet myte er, at mænd bliver testet for sexsygdomme ved at få en vatpind op i urinrøret. 

En anden myte er, at man altid vil have symptomer, hvis man er smittet med klamydia. Det er dog under halvdelen af personer med klamydia, der kan mærke en forskel i underlivet. 

Hjemmetest kan være løsningen
Man frygter, at mørketallet er højere, end de officielle tal viser. En af årsagerne til det er, at unge danskere ikke går ofte til lægen, og derfor ikke bliver testet regelmæssigt. 

Hos Sex og Samfund mener man ikke, at det nuværende testmetode er effektiv nok, da unge finder det for intimiderende at gå til lægen for at få en test. Ofte kender de unge deres læge personligt, eller finder det intimiderende at skulle snakke om prævention og seksualitet med sin læge. 

“Når vi spørger de unge, er tryghed, hastighed og fleksibilitet det, som får dem til at foretrække en hjemmetest,” fortæller Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex & Samfund, til Berlingske i en artikel d. 16. november 2022.

Kolding kendt som Klamydiatown
Kolding har fået et ry for at være klamydiaens hovedstad. I 2017 blev man rekordholder i Danmark over antallet af positive klamydiatests per 1000 indbyggere. Fra 2018 til 2020 steg klamydiatilfældene blandt Koldings unge med 11 procent, og generelt har Kolding i de seneste fem år været i top over antallet af positive klamydiatests per 1000 indbyggere.

Kolding Kommune har derfor på dagsordenen at uddele hjemmetest til unge i alderen 15-29 år med et budget på 300.000 kr. Det kan du læse mere om i Artiklen 10 millioner til kampen mod klamydia – hvor bliver pengene af?

Har du nogen spørgsmål eller input til emnet om sexsygdsomme i Kolding, så skriv i kommentarfeltet.